torsdag den 31. august 2017

En af verdens mest inspirerende mænd efter min mening:)



Se det her er en mand jeg har MEGET stor respekt for. Han er nok tæt på at være den mest karismatiske mand der nogensinde har sat fod på dansk jord.
Rufus Gifford er for de evt. få der ikke ved det vores tidligere amerikanske ambassadør. Han er simpelthen et forbillede på alle mulige måder.
Han er klog, dygtig, velovervejet og sjov. Og ca en mio andre ord jeg ikke vil trætte jer med at prise ham med her:)
Nå men en super underholdende aften i selskab med super kolleger og venner, hvor jeg endda var så heldig at lukke aftenen med den sidste kommentar/spørgsmål. Da jeg slog det op på facebook var der sjovt nok en der kommentere at selvf. var jeg da den der lukkede ballet. Hmmmm mon de hentyder til jeg snakker meget og altid har et eller andet på hjertet....det kan være.
Men jeg tror sådant set at stod det til den danske befolkning, så stod jeg på dette billede med den kommende præsident i USA, men hvem ved, faktisk var han ikke helt afvisende, men mente dog at han lige skulle "run for office" først. Og ved du hvad de kan også roligt være glad for at få ham:)

Jeg kom muligvis også til at melde mig frivilligt til hans kampagne hvis han kunne bruge udenlandsk arbejdskraft hehe. Det kunne sq være et hit. Bare synd man er så pisse glad for sit job og ikke vil sige den post op for et eventyr i staterne.

Nå men jeg kan kun sige, får I chancen for at tage ind og lytte til ham her, så grib chancen, man går derfra lige en tand mere glad end da man gik ind.

I øvrigt er jeg dybt imponeret over han formår at styre sit temperament over den spade der sidder i førersædet i det land jeg ved betyder utrolig meget for ham. Han gør tydeligt opmærksom på han ikke er imponeret over Trump, men holder sig for god til at holde grimme svine kampagner. Tænker sådant set det endnu engang er derfor så mange respekterer ham. Han har sine klare holdninger, men formåer ikke at tale grimt om nogen, han vil hellere tale om hvad han og andre kan gøre for at gøre tingene bedre, og DET må man have respekt for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar