fredag den 25. januar 2013

De som tror

Ja nu er jeg såen semi troende. Nok mere troende end ikke faktisk. Det er jo ikke noget jeg går og tvinger ned over folk i det daglige men nok mere noget jeg har i mit hjerte og i min måde at være på i det daglige.
Men der er HELT sikkert mange der går meget mere op i det end mig.

Nå men qua min interesse for kirken, og dens virke( er tidligere menighedsrådsmedlem) jeps tro det eller lad være, gamle sø ulk bandende mig har været i menighedsrådet;)

Men altså, jeg kommer faktisk en del gange i kirke på et år, og de fleste gange må jeg med skam tilstå er når der sker noget sjovt eller speciel.

En af de helt store oplevelser var da jeg forlede var til koncert i Vester Hassing kirke. For det første er det en ret imponerende kirke. Den er stor, lys og flot. Grunden til jeg overhovedet var på de kanter var en koncert med en helt speciel person. Morten Krogh Mortensen, kirkesanger ved Biersted Kirke er simpelthen så helt utrolig dygtig til at synge at man får gåsehud helt ned på fusserne når han synger. Jeg elsker simpelthen den mands stemme. Og det gode bonus er, at han er lige så rar en person som han synger godt.
Så min søde mor og jeg trillede gerne vil Vester Hassing for at høre Morten synge en helt solo koncert.
Og det blev som ventet en kæmpe oplevelse. For dem der ved lidt om klassisk musik, så var vi ude i Schumanns Dichterliebe op. 48, en smule Schubert og ellers noget Heise, Lange-Müller og Hartmann. Virkelig et spændende program.

Morten synger taget af sådant en bygning og kommer med søde anekdoter ind imellem. Virkelig en fornøjelse.

Her ses Morten synge, og et enkelt billede sammen med aftenens organist, Gunhild Donslund.


Skulle der være interesse så synger Morten igen i Biersted Kirke d. 29 januar kl. 19.30, og der er fri adgang, det kan varmt anbefales. Jeg ved jeg nok skal være der:)

3 kommentarer:

  1. Tihi. Det er den kirke jeg er konfirmeret i :-). har dog aldrig tænkt på den som imponerende, stor, lys og flot, så det er lidt sjovt, at det er det indtryk, du har af den!

    SvarSlet
  2. Tja, jeg kommer jo i en del kirker, nu ved jeg ikke om du har set den efter den er blevet restaureret, den var jo temmelig mørk tidligere...
    Men en ting er sikkert, den er ret stor af en land kirke at være jo.

    SvarSlet
  3. Jeg er vokset op i en metropol! Jo, jeg har set den efter restaureringen. Desværre til en begravelse.

    SvarSlet